Kulturarven 2.0

En blog er et oplagt redskab til at formidle processer. Udstillingsopbygningsblogs, som allerede er omtalt, er én type, blogs om arkæologiske projekter og undersøgelser er en anden. Begge former har dog det særkende, at de er planlagt som aktivieter, der har en begyndelse og en afslutning. Dette er stik modsat den personlige blog eller corporatebloggen - der i udgangspunktet er tænkt som et mere "varigt" medie for løbende dialog. I Danmark har det jyske, arkæologiske Moesgaard Museum gennem længere tid brugt blogmediet konsekvent  i forbindelse med udgravninger.

Sarup (start april 2009)
Bispetorvet (start juni 2009)
Marselistunnelen (start august 2009)
Skejbyudgravningerne (start september 2009)
Fortidsminder i Østjylland (start januar 2010)

Museet benytter (januar 2010)  Wordpress, og vælger også at lade sine blogs hoste her i stedet for at placere dem på eget domæne.
Ofte ønsker museer og arkiver at hoste eget indhold. Netop for institutioner, hvis mission er at bevare hele samfundets kulturarv er der måske noget fremmed i tanken om at overlade opbevaring af fagligt relevant indhold til andre? Uproblematisk er det naturligvis ikke - det er det næppe noget som er. men der er også fordele.

Blandet fordelene er naturligvis først og fremmest, at institutionen ikke selv behøver at oprette, drifte, udvikle og opgradere en installation af blogsoftwaren. At benytte en allerede eksisterende installation betyder desuden, at det er muligt at komme hurtigt i gang.

Det tager kun ganske få minutter at oprette en blog på denne måde, og de to mest populære systemer Wordpress og Blogger har begge en lang række "indbyggede" faciliteter og widgets. Begge systemer tilbyder desuden et omfattende galleri af temaer, som gør det muligt at tilrette bloggens grafiske udtryk på forskellig måde, og fx som Moesgaard har gjort, anvende grafik, farver etc. som giver en visuel reference til museets website og andre digitale tilstedeværelser.

Blogmediet kan i udgravningssammenhæng også fungere som en løbende opsamling på den aktivitet, som bloggen beskriver. Fx kan indlæg på en udgravningsblog senere redigeres til samlet fremstilling. På denne måde kan en blog både være et redskab til løbende formidling/dialog og et arbejdsredskab, der rummer "offentlige noter" til senere brug.

De to blogkollektiver udgøres af hhv. en gruppe ældre og yngre, der lader sig inspirere af museumsgenstande. Den ene er en seniorblog, hvor syv ældre hver uge skriver om en genstand. Der er et særligt tema for hver uge, og genstandene hænger selvfølgelig sammen med temaet.
Det gør det også på ungdomsbloggen youthhood, hvor "sju skitcoola ungdomar" på samme måde blogger om  "alt muligt" der har med historie at gøre. De mødes en gang om ugen, og dykker ned i museets samlinger (der omfatter ca. 60.000 genstande) for at finde noget, der kan inspirere til et indlæg. De ældres indlæg rummer (naturligt nok) spændende erindringer om fortiden, katalyseret af emnet og den genstand, de har valgt at blogge om. De yngre finder måske i lidt højere grad anledning til refleksion - en anden iagtagelse er, at de yngre skriver væsentligt kortere poster end seniorerne. Ungdomsbloggen har også en gruppe Youthhood på facebook, som især anvendes til meddelelser om projektet.

Dagbogsbloggen er anderledes og minder i sin form om Harry Lamin´s blog fra 1. verdenskrigs skyttegrave. Her udnytter Sörmlands Museum en simuleret realtid, hvor dagbogsoptegnelser fra 3 forskellige personer lægges på bloggen den dag de blev skrevet - for mange år siden. De tre "bloggere" er hhv herregårdsfrøkenen Elin Sirenius fra 1870´erne, den unge landmand Sigurd Eriksson fra 1930´erne og Heli Lehtonen, der var teenager i 1970´erne.

Ingen af de tre blogs har mange kommentarer, men formen - den personlige tilgang og overvejelse - indbyder måske heller ikke til det. Man kan læse, følge med - men man behøver ikke nødvendigvis at have en holdning. Skal man i øvrigt bedømme en blog på, hvor mange kommentarer, den har... nej vel?

Iøvrigt er de to "kollektivblogs" eksempler på den idé, som Birgitte Sværke Pedersen skriver om i sit indlæg om "Museer og modebranchen": at invitere brugere ind, lade dem komme i magasinerne og blive slags "digitale laug".

Forleden læste jeg et udmærket indlæg på et af mine favoritsteder dseneste som ligger lidt i forlængelse af det lille blogtema her på NCK-blogget. Indlægget handler om, at Moden inspirerer på nettet. Andre brancher kan lære. Læs selv indlægget, men kort fortalt handler det om, hvordan modebranchen har forstået at arbejde med sociale medier. De hyrer bloggere til at skrive for sig, anvender sociale medier til at fortælle om deres produkter og inviterer bloggerne samt deres netværk indenfor (det sidste ikke uden problemstillinger (Modebloggere på kant med loven).

Indlæggene fødte tanken: Kunne kulturarvsinstitutionerne gøre det samme, og hvad ville der ske, hvis man gjorde? Der er efterhånden mange institutioner rundt om i Norden, der benytter sociale medier på forskellig måde. Museer og udstillingssteder har været hurtige til at se sociale medier som et led i markedsføring.  Man kan fortælle om sine udstillinger og arrangementer som et led i at få gæster til at komme til de fysiske museum. Fx det svenske Medeltidsmuseums hurtigt klippede promo-video for den nye permanentudstilling. Vinklen i forhold til arkiver er tit at bruge sociale medier til at vise samlingerne frem - især fotosamlingerne. Et eksempel her kunne være Aalborg Stadsarkiv, som er meget aktiv på flickr. En del af formålet kan være at invitere brugere til at være med til at beskrive billederne og dermed berige samlingernes indhold. Et godt eksempel er fx National Archives wiki yourarchives, som efterhånden har eksisteret i nogle år. Her har man netop - i december - lanceret et nyt tiltag Historical Streets Project som skal berige folketællingslisterne 1841-1891 med bl.a. erindringsindhold.

Men jeg har ikke set noget gøre dét, som modeindustrien gør, at invitere eksterne "kulturarvsbloggere", hverken digitalt eller analogt.

Der er fx en del der blogger og twitter om genealogi. Det gælder både enkeltpersoner og organisationer. Men jeg har endnu ikke set et arkiv syndikere hverken enkelte bloggere eller foreningsblogs på deres websites. Jeg har heller ikke set dem invitere bloggere og deres læsere til fx et særligt arrangement. På museumsfronten har jeg heller ikke bemærket noget lignende. Fx et museum, der inviterede bloggere og deres læsere til en før-udstillingsåbning eller trak amatørarkæologernes RSS ind på deres sites.  Eller har jeg bare ikke set det? Findes det derude et sted? Jeg vil meget gerne se eksempler, så mail gerne cshj@oncable.dk

 

Eksempler på danske blogs om genealogi
http://anetavle.blogspot.com/
http://agerbaeks.dk/blog/
http://geneablog.keep-smiling.dk/
http://www.familienbloch.dk/
http://stegemueller.dk/nucleus/

Bloggen er ét af de sociale medier, som mange institutioner har tager i brug først. Bloggen minder på mange måder om den traditionelle website, fordi det er udgiveren, der har kontrol over den. Udgiveren bestemmer, hvad der skal skrives, hvem der må kommentere og kan evt. vælge at fjerne indlæg fra personer, der troller eller på anden måde opfører sig/gør noget der ikke stemmer overens med bloggens indhold, tone og stil.

Men hvordan blogger institutionerne så? I en række kommende indlæg her på NCK bloggen vil jeg prøve at fremdrage nogle eksempler på interessante blogs fra de nordiske lande. Jeg vil meget gerne have tips om nye blogs, eller anderledes blogs. Enten som kommentarer eller mail til cshj@oncable.dk

Udstillingsblogs er en genre, som jeg har fundet to gode - svenske - eksempler på. Den ene er http://medeltidenitiden.se/ som ovenståede billede er lånt fra, Den fulgte løbende arbejdet med den permanentudstilling om Stockholms Middelalder, som åbner den 24 januar. Her er arbejdet fulgt løbende og med fornuftige tags, hvilket er et stort plus. Taggingen gør nemlig medeltidsbloggen til en ressource, der kan fåe et lidt længere liv end blot at formidle løbende. Når dørene er slået op den 24. januar, står bloggen stadig - overfor presse og andre interesserede - som en dokumentation af forløbet. Er jeg fx interesseret i, hvordan arbejder med modelbygning eller rekonstruktionen af Birger Jarls ansigt er foregået, giver taggene modell og Birger Jarl adgang til en sammenhængende  fremstilling. Så er bloggen http://medeltidenitiden.se/ ikke et godt eksempel på en projektblog, der kan få et lidt længere liv som "dokumentationsblog"? Jeg synes det.

En anden svensk projektmuseumsblog som kunne fremhæves er Historiska Museets blog ifht. den kommende udstilling om "Sverige Historia", som åbner 1. maj. En særlig fremhævelse fortjener den måde, som projektdeltagerne er beskrevet på. Istedet for at opremse akademiske titler, publikationer og erfaringer fra andre udstillinger m.m. lister siden deltagerne sådan, at man fornemmer deres "faglige personlighed" http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/bakom-bloggen/.  Et andet element som peger imod en ny form for dialog er, at Historiska spørger deres samtalepartnere om, hvordan det opleves, hvis kommentarer skal godkendes før visning http://blogg.historiska.se/sverigeshistoria/2009/12/06/ja-tack-till-tyck/comment-page-1/#comment-23 . Enden på dialogen blev en moderering frem for forhåndsgodkendelse, hvilket - som flere debattører er inde på - gør dialogen mere dynamisk og glidende.

Er der andre spændende eksempler på interessante udstillingsblogs end disse to fra Sverige?

Conny Björkman fra Mittuniversitet nævnte i sin indledning, at et væsentligt element ifht. udvikling af læring mellem museer/skoler er hvorvidt skolerne er omstillingsparate. Han påpegede desuden, at klimaændringer, finanskriser og globalisering vil få en effekt ifht. skoler. Han pegede også på en række paradokser, bl.a. at skolesystemet er interesseret i at evaluere og vurdere konkrete programmer og færdigheder. Samtidig er den verden, kommer eleverne en verden, som kræver evner til helhedstænkning og kompleks problemløsning. Skolens omstillingsmuligheder er derfor essentielle.
Han diskuterde desuden tendenser i nyere omstillingsprocesser; grundlaget for udvikling var efter efter 2. verdenskrig især centreret omkring værdier, demokrati og lighed - senere i høj grad omkring "pålidelighed" og med stigende vægt på måling.
Et væsentligt element ifht. ufvikling er efteruddannelse eller medarbejderudvikling. Her fremhævede Conny bl.a. nødvendigheden af at gå fra en individuel tilgang omkring ressourceudvikling til mere kollektiv vidensudvikling, fra eksterne eksperter til bedre udnyttelse af interne kompetener i udviklingen. Hans afhandling er baseret på undersøgelse (interviews og observationer) af 24 skoler. En interessant pointe var, at både de mere og mindre succesrige skoler byggede eksterne samarbejder (dvs. også med museer og arkiver) på individuelle ildsjæle blandt lærerne.

Conny Björkmans afhandling hedder Internal capacities for school improvement. Man kan finde mere om afhandlingen "Internal capacities for school improvement" på Mittuniversitetets forskerdatabase. og læse et interview med Conny Björkman på skolportalen samt se en ppt om emnet.

Jocelyn Dodd refererede en interessant, britisk undersøgelse, som indikerede, at lærere andre fag end historie er blevet interesseret i at bruge museer i højere grad end tidligere. Især inden for "science" og tværfaglige forløb. Dette er et skift fra tidligere (2003) hvor det især var istorielærere, der havde tiltro til at museer kunne forøge elevernes indlæringslyst og -evne. Jocelyn nævnte desuden en række eksempler - cases - på at børn og unge oplevede en anden læringssituation, når de var ude af klasseværelset. Især muligheder for fx at få adgang til selv at arbjede med undersøgelser, arkivmateriale m.m. og selv finde frem til resultater, der ikke var givet på forånd blev beskrevet som interessante, Noget der gav inspiratiuon til at "tænke på alvorlige ting på en sjov (fun) måde".

Link til den undersøgelse som Jocelyn Dodd omtalte: http://www.le.ac.uk/museumstudies/research/rcmg

Det er atter blevet vinter og december - og tid for det årlige referencegruppemøde i Östersund. Ét af årets faglige højdepunkter, hvor gode oplæg og spændende diskussioner med artsfæller fra hele Norden giver ny energi i vintermørket.
Fra dette års referencegruppemøde vil jeg forsøge at få liveblogget lidt. Og Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv har allerede nået at tage dette skønne billede (Jeg har hugget det fra Bentes flickr )

Hvis nogen har lyst at følge lidt med, så tag RSS´en fra bloggen eller #NCK på Twitter.

 

I 2010 åbner “Rockheim“ det norske rockmuseum, som ligger i Trondheim. Der er flere interessante sociale elementer at lægge mærke til. En del af bygningen er "brugerskabt" på den måde, at  facaden er prydet af de 10 mest populære norske pladeomslag. Omslagene er udvalgt gennem læserafstemning i en række aviser,

Stedet får også en række virtuelle tilbud, som allerede er åbnet i beta. Der er bl.a. en wiki om norsk pop og rock - “Rockipedia” - og en virtuel verden. Det er  - så vidt jeg har kunnet opsnuse - den første egentlige virtuelle verden, som er etableret af en en kulturarvsinstitution. Mange institutioner har 3D-tilbud, men fælles for dem er, at der i højere grad er tale om 3D præsentationer eller udstillinger, hvor brugere bevæger sig i et univers der er tilrettelagt af producenten og kun har de muligheder for indtryk, som denne har skabt.

I en virtuel verden kan flere være online samtidig, de er repræsenteret ved avaterer, der kan se hinanden. Avatarerne kan skabe relationer og deltage i skabelse af indhold, som kan benyttes i universet. Alle disse ting er (med en smule god vilje) mulige i "Virtuelle Rockheim".  Der er et IM-system og mulighed for at knytte "venner" til sig. Der kan ikke skabes 3D-indhold, men Rockipedia´en kan tilgås inde fra 3D miljøet både for skrivning og læsning. I Rockipedia´en kan enhver registrere sig og dele sin viden om norsk rock.

På det norske formidlingsnet skriver Ellen Røsjø, at museet har fået kritik 3D-tilbudet: Gamerne kan ikke lide den, fordi de synes at grafikken er for primitiv. Det ligner bestemt heller ikke WoW, men er jo også netop noget andet, eftersom der ikke er tale om et spil. Der er klart nok mange elementer ved "Virtuelle Rockheim" som kan diskuteres (fx brugervenligheden i en 47 siders manual og brugen af WASD-navigation som måske er midnre oplagt for ikke-gamere)

Men spørgsmålet er,  om ikke stedet giver et tydeligt fingerpeg om den måde, som virtuelle verdener relativt nemt kan indgå i kulturarvsarbejdet på. Som en 3D add-on til en konventionel “flad” tilstedeværelse, en mulighed, som man kan hoppe ud og ind af, og som har en fornuftig sammenhæng med stedets andre digitale tilbud.

 

Ellen Røsjø har blogget om stedet på det norske formidlingsnet http://www.formidlingsnet.no/

Først og fremmest er det interessant at se, hvordan arkivdagen, nærmest af sig selv, begynte at kunne ses i Twittersfæren. Jeg skal erkende, at jeg måske ikke var helt uskyldig, men mod slutningen og på selve dagen var der ved at komme gang i #arkivdag. Især ArkivKronoberg var meget aktive twittere og placerede desuden en widget på deres mainsite, således at alle tweets #arkivdag vistes her. Men også Västra Mälardalens Släktforskare, Släkt & Data og Byggnadsvårdstorget twittede hyppigt, ligesom et par arkiver og privatpersoner gav deres besyv med gennem enkelte tweets. Bl.a. delte formanden for DIS-Norge, Torill Johnsen, via sin private twitterkonto dagen igennem sine oplevelser på bl.a. Oslo Byarkiv. Det seneste i strømmen kan ses her på search.twitter.

Kunne disse første erfaringer med ”nordisk samtweet” tænkes ind i udvikling af nye projekter og former for fx Arkivernes Dag?

På bloggen arkivformidling har Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv en lang række gode overvejelser om Arkivernes Dag, dens relevans i de enkelte lande og den nordiske nytte. Bente ridser historikken omkring dagen udmærket op, så det behøver ikke at gentages i detaljer – læs Bentes post. I Danmark har situationen igennem flere år været, at interessen fra institutions- og organisationsside har været dalende. På nordisk, digitalt plan er den tidligere fælles website www.arkivdag.nu opgivet til fordel for en strategi, hvor skiftende institutioner i skiftende lande hver gang opretter en ny informationsside på skiftende institutionsdomæner. Domænet www.arkivdag.nu er købt af andre interessenter og har i dag indhold, som ikke er relateret til begivenheden Arkivernes Dag eller til arkiv- og kulturarvsvirksomhed i det hele taget.

De SEO-mæssige udfordringer i at skabe synlighed og værdi på midlertidige sider er naturligvis temmelig store. Men jeg vil lave et tankeeksperiment: hvis man nu opfandt – eller genopfandt – Arkivernes Dag i 2009, hvordan ville man så tænke den digitalt?

I stedet for ”omgangsmodellen” ville man måske finde et godt opensource program, og sørge for at få sat noget op, som fik varighed, og hvor man derfor kunne bygge synlighed op over tid. Èn af faktorerne for netsynlighed er jo bl.a. domænets alder. En mere åben, fællesnordisk platform kunne lokale indholdsleverandører tænke ind i egen digital strategi for dagen. Ikke, som i gamle dage, hvor man sendte tekster et centralt sted hen, hvor det derefter ”blev lagt ud på internettet”. Men en fælles-nordisk mashup for arkiver og arkivdagen. Èt af formålene med Arkivdag 2.0 kunne være at få mere snak på nettet om arkiver og om emner, belyst gennem arkivernes samlinger.

• Fx et fælles Googlemap, hvor alle byder indhold ind og redigerer, og som alle kan bruge på egne sites i det udsnit, som er relevant lokalt. ”Lokalt” kunne være et land, men også en region eller landsdel.

• En fælles kanal på YouTube eller Vimeo, hvor playlister kan rumme temaer, enkelte landes bidrag og inkludere enkelte arkivers og arkivbrugeres videoer i dagens anledning.

• Én eller flere flickr-grupper, som kan bruges på et utal af måder. Tagger man billederne efter nogle enkle, fælles regler kan de fx via et værktøj som flickrslidr indgå i billedvisninger på websites over hele Norden. Eller de kan deles på fx Facebook. Man kunne vælge fx tagge geografisk eller emnemæssigt og arbejde med brugerbidrag. Det sidste kunne også tænkes ind i en indsamlingskontekst.

• Egentlige digitale aktiviteter, hvor deltagere mødes via webcast, CoverItLive eller i en virtuel verden? Det er også muligt at eksperimentere med livestreaming via fx bambuser eller… samtidig med at aktiviteterne også foregår i et analogt rum?

• Fællesblogging? Byggede man en fællesnordisk arkivdags-platform i fx Wordpress ville man have let adgang til et stærkt værktøj. Med 1-2 dedikerede bloggere pr. land, kunne et fælles sted relativt let få indhold. Og posterne kunne – også relativt let - trækkes ind med RSS på andre blogs og sites.

• En nordisk award for bedste foto, machinima… etc. om arkivdagens tema, afgjort via brugerafstemning (fx den samme PollDaddy el.lign. inkluderet på alle nordiske arkiv-websites, der har lyst) i alle lande?

• En løbende twitterstrøm (#arkivdag bruges faktisk allerede lidt) med rig mulighed for at kommunikere med såvel andre arkiver – fx i nordiske venskabsbyer – sammen med brugere, der måtte have lyst at deltage. ….og twitpics fra arrangementerne? En lille award til eventens bedste, flittigste …. eller mest originale nordiske twitter?

• Og – naturligvis – en Google- eller Linkedin-gruppe som planlægningsværktøj for de nationale koordinatorier. HVIS man da ikke kunne slå flere fluer med et smæk og få held til at afprøve Google Wave til formålet 

Det er ikke vilde ideer, men alt sammen aktiviteter, der kan understøttes rimeligt hurtigt med eksisterende – og stort set gratis – teknologi.

Dét, der naturligvis ikke er gratis, er ressourceforbruget til at få ideerne, koordinere …..og at gøre det. Men mulighederne er så overvældende, at det vist kræver en tur under den kolde bruser for at dampe helt af.

Der er (endnu) ikke mange nordiske arkivinstitutioner på Twitter. Blandt de, der findes er nogle af de mest aktive Køge Byhistoriske Arkiv og Aalborg Stadsarkiv (Danmark) og Kronobergs Läns Arkivförbund (Sverige). I Danmark findes også fællesbloggen på http://arkivformidling.wordpress.com/, som har en tilknyttet Twitter-konto. 

De to danske arkiver er enkelte institutioner, der primært kvidrer om aktiviteter m.m., der optager institutionen pt. Kronobergs Län har en egentlig "twitterdeklaration" på sin website, og skriver her, hvad målsætning og indhold med deres tweets er: "Vi provar oss fram. Nyheter om arkivförbundet och vår webbplats kulturarvkronoberg.se är självklart. Vi skriver också om nyheter om arkiv och ABM (Arkiv Bibliotek Museum) i Kronobergs län. Dessutom skriver vi om och skickar vidare (RT – retweet) meddelanden om arkiv och digitalt bevarande.".

Kronobergs konto på http://twitter.com/ArkivKronoberg følger pt. 138 andre twittere og kunne være et godt udgangspunkt for den, som har lyst at komme i gang med mediet. Her er i hvertfald masser af inspiration til, hvilke kulturarvsinstitutioner både i og udenfor Norden, som man kan følge.

En event som Arkivernes Dag er på mange måder et oplagt emne for et medie som Twitter. Der er rig mulighed for at udveksle oplysninger om aktiviteter, men også for at dele dét der foregår på selve dagen. Ved mange konferencer, events etc. kan man opleve simultan aktivitet i Twittersfæren. Institutioner - men i høj grad også deltagere - deler indtryk og tips. Ved fx de nyligt overståede kulturnætter i Lund og København var der tweets, som lige-nu-og her beskrev hvad deltagere havde lyst at dele. Sydsvenskerne var (vist) lidt mere aktive end folk i den danske hovedstad :-)

Jeg vil holde et skarpt øje med #arkivdag på Twitter, som enkelte allerede har brugt. Spændende om der kommer arkivpip på dagen!